Mød Michael Dalgaard på Krimimessen
Vi er stolte over at Michael Dalgaard er blevet inviteret med til den anerkendte årlige krimimesse i Horsens 2021.
På messen vil Michael præsentere sin nye bog Tempelridderen fra Nord.
Det vil også være muligt at tale med Michael, købe bøger og få bøgerne signeret med en personlig hilsen.
Om Krimimessen
Krimimessen bliver hvert forår lige inden påske afholdt i Fængslet i Horsens. I 2020 blev Krimimessen aflyst pga. Corona situationen. I 2021 vil Krimimessen blive afholdt lørdag d. 20. marts. Horsens Kommunes Biblioteker er arrangør og har gennem årene samarbejdet med en række danske forlag og boghandlere.
Krimimessen blev afholdt første gang i 2001, dengang som en temadag om den nordiske kriminalroman på Horsens Ny Teater med deltagelse af ca. 200 gæster og fem nordiske forfattere. I 2007 rykkede vi ind på FÆNGSLET og har været der lige siden. I 2017 nåede vi for første gang over 7.000 deltagere, og der deltog ca. 130 forfattere og foredragsholdere. I årenes løb har Krimimessen ud over de nordiske lande haft besøg fra Tyskland, England, Skotland, Frankrig, Italien, Portugal, USA, Sydafrika, Cuba, Kina og New Zealand.
Åbningstid: Krimimessen har åbent lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16
Sted: FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens